I nutidens verdensdata er alt. Men for at klare det skal man mestre datastyringskunsten. Med det følger sproget, dvs. som er grundlaget for alle. SQL er kernen i relationsdatabaser, der bruges blandt de fleste virksomheder. Gennem denne artikel hjælper jeg dig med at komme i gang med SQL-basics.
Følgende emner vil blive behandlet i denne artikel:
Vi skal dække hver af disse kategorier en efter en, så lad os komme i gang.
Introduktion til SQL
SQL blev udviklet hos IBM af Donald D. Chamberlin og Raymond F. Boyce i begyndelsen af 1970'erne. Dette blev oprindeligt kaldt OPFØLGNING ( S tructured ER nglish AT ry L anguage). Hovedformålet med SQL er at opdatere, gemme, manipulere og hente data, der er gemt i en relationsdatabase. I årenes løb har SQL gennemgået mange ændringer. En masse funktioner såsom support til XML, Triggers, Lagrede procedurer, Regular Expression Matching, Rekursive forespørgsler, Standardiserede sekvenser og meget mere tilføjes.
Så hvordan adskiller SQL sig fra MySQL?
Der er en misforståelse eller forvirring om dette emneog jeg vil gerne præcisere det her.
SQL er et standardsprog, der bruges til at fungere i databasen i form af forespørgsler. Men MySQL er Open Source Database Management System eller simpelthen en databasesoftware. MySQL vil organisere og derefter gemme dataene i sin database.
Fordele:
- SQL har veldefineret standarder
- SQL er interaktiv i naturen
- Ved hjælp af SQL kan man oprette flere visninger
- Bærbarhed af kode i SQL er en fremtrædende funktion
Data og database
Først og fremmest skal vi forstå, hvad der er data. Data er en samling fakta om genstanden af interesse. En data om en studerende kan omfatte oplysninger som navn, unik id, alder, adresse, uddannelse osv. Softwaren skal gemme dataene, da det er nødvendigt for at besvare et spørgsmål, fx hvor mange studerende er 15 år?
Database:
En database er en organiseret samling af data, som generelt lagres og tilgås elektronisk fra et computersystem. Med enkle ord kan vi sige en database et sted, hvor dataene er gemt. Den bedste analogi er biblioteket. Biblioteket indeholder en enorm samling af bøger af forskellige genrer, her er biblioteket en database, og bøgerne er dataene.
Databasen kan klassificeres bredt i følgende grupper:
- Centraliseret database
- Distribueret database
- Operationel database
- Relationsdatabase
- Cloud database
- Objektorienteret database
- Grafdatabase
Nu vil vi fokusere mere på den relationsdatabase, der bruger SQL til sine operationer. Lad os bruge noget af det
Hvordan oprettes en database?
Vi bruger CREATE DATABASE-sætningen til at oprette en ny database.
Syntaks:
OPRET DATABASE databasenavn
Eksempel :
OPRET DATABASE Skole
Så databasen med navnet School oprettes. Hvis du vil slette denne database, skal du bruge følgende syntaks.
Sådan dropper du en database?
Syntaks:
hvordan man opretter dynamiske websider
DROP DATABASE databasenavn
Eksempel:
DROP DATABASE Skole
Databasen med navnet School slettes.
Bord
En tabel i en database er intet andet end en samling af data på en tabelformet måde.Den består af kolonner og rækker . Tabellen indeholder dataelementer, også kendt som værdier ved hjælp af en model med lodrette kolonner og vandrette rækker. Skæringspunktet for en række og en søjle kaldes en CELL . En tabel kan have et hvilket som helst antal rækker, men skal have et specificeret antal kolonner.
Opret en tabel
Så for at oprette en tabel i databasen bruger vi følgende SQL-forespørgsel.
Syntaks
Opret TABEL tabelnavn (kolonne1 datatype, kolonne2 datatype, kolonne3 datatype, ....)
Her nøgleordet Opret tabel bruges til at sige til en database, at vi skal oprette en ny tabel. Så skal vi nævne tabelnavnet. Dette navn skal være unikt. SQL er store og små bogstaver, men de data, der er gemt inde i tabellen, skelner mellem store og små bogstaver. Vi tilføjer kolonnerne inden for de åbne og lukke parenteser. Vi specificerer hver kolonne med en bestemt datatype. For at lære mere om Datatyper i SQL tjek for .
Eksempel:
Opret TABEL Student (studentID int, FName varchar (25), LName varchar (25), Address varchar (50), City varchar (15), Marks int)
Vi har oprettet en tabel med navnet Student og tilføjet et par parametre i tabellen. Sådan kan vi oprette en tabel ved hjælp af SQL.
Slip et bord
Hvis vi vil slette hele tabellen med alle dens data, skal vi bruge DROP-kommandoen.
Syntaks:
DROP TABLE tabelnavn
Eksempel:
DROPTABEL Studerende
Så eleverstabellen slettes.
Afkort tabellen
Hvad hvis vi kun ville slette dataene inde i tabellen, men ikke selve tabellen? Så er vi nødt til at bruge Truncate Query.
Syntaks:
TRUNCATE TABLE tabelnavn
Eksempel:
TRUNCATE TABLE Studerende
Når vi udfører ovenstående forespørgsel, slettes dataene i tabellen, men tabellen forbliver. For at vide mere kan du tjekke denne artikel på .
Vi kan øge nøjagtigheden og pålideligheden af data, der går ind i databasen gennem en tabel ved hjælp af det kaldte koncept SQL-KONTRAINTER . Disse begrænsninger sørger for, at der ikke er nogen overtrædelse med hensyn til en transaktion af data, hvis de findes, så handlingen afsluttes. Den vigtigste anvendelse af begrænsninger er at begrænsetypen af data, der kan gå ind i en tabel. Da denne arTicle er relateret til SQL Basics, skal jeg kun diskutere de mest anvendte begrænsninger. For at lære mere om det, se vores andre SQL-blogs.
- STANDARD - W.når der ikke er angivet nogen værdi, tilføjes et sæt standardværdier for en kolonne
- IKKE NULL - Dette sørger forat en NULL-værdi ikke lagres i en kolonne
- ENESTÅENDE -De værdier, der indtastes i tabellen, er unikke, hvis denne begrænsning anvendes
- INDEKS - Dette bruges til at oprette og også hente data fra databasen
- PRIMÆRNØGLE - Det er kandidatnøglen, der er valgt til entydigt at identificere en tuple i en relation.
- FREMMED NØGLE - En fremmed nøgle er et sæt af en eller flere kolonner i underordnet tabel, hvis værdier kræves for at matche med tilsvarende kolonner i overordnet tabel
- KONTROLLERE -Hvis vi ønsker at tilfredsstille en bestemt betingelse i en kolonne, bruger vi CHECK-begrænsning
SQL GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL
Lad os nu fokusere på nogle at man skal vide, hvornår de begynder at lære om SQL. Der er mange forespørgsler, der ser ud til at være grundlæggende,men jeg har dækket nogle få, der virkelig er vigtige for en nybegynder. For at forklare alle forespørgsler har jeg overvejet Student-tabellen, som jeg vil bruge.
VÆLG
Det er den mest basale SQL-forespørgsel, man kan bruge til at manipulere en database. Select-kommandoen bruges til at vælge dataene fra databasen og vise dem for brugeren.
Syntaks :
Vælg kolonne 1, kolonne 2 & hellip..kolonne N fra tabel
Eksempel :
Vælg navn fra studerende
Ovenstående eksempel viser alle navne fra elevtabellen. Hvis vi vil vise alle felterne i tabellen, skal vi bruge * (stjerne) operator. Dette viser hele tabellen.
Eksempel :
Vælg * fra Student
Hvis vi vil vise et bestemt felt uden duplikater, bruger vi nøgleordet DISTINCT sammen med kommandoen select.
Eksempel :
Vælg DISTINCT FName From Student
HVOR
Hvis vi kun har brug for visse poster fra tabellen, bruger vi hvor-klausulen. Hvor klausul fungerer som en filtreringsmekanisme. Under sektionen Hvor skal vi specificere visse betingelser, kun hvis disse betingelser er opfyldt, udpakkes posterne.
Syntaks :
VÆLG kolonne1, kolonne2, ... kolonne N FRA tabelnavn WHERE-tilstand
Eksempel :
VÆLG FName FRA Studerende HVOR By = 'Delhi'
OG ELLER IKKE
Hvis vi har brug for at tilføje to eller flere betingelser i hvor-klausulen, kan vi bruge de ovennævnte operatorer. Disse nøgleord tilføjer forespørgslen mere kompleksitet.
- OG operatør:Denne operatør viser en post, hvis alle betingelserne adskilt af AND er SANDE.
Syntaks :
VÆLG kolonne1, kolonne2, ... FRA tabelnavn HVOR tilstand1 OG betingelse2 OG tilstand3 ...
Eksempel :
VÆLG * FRA studerende HVOR FName = 'John' OG Lname = 'Doe'
- ELLER operatør: Denne operatør viser en post, hvis nogen af betingelserne adskilt af ELLER er SAND.
Syntaks :
VÆLG kolonne1, kolonne2, ... FRA tabelnavn HVOR tilstand1 ELLER tilstand2 ELLER tilstand3 ...
Eksempel :
hvordan man opretter dynamiske websider
VÆLG * FRA Elev HVOR FName = 'John' ELLER Lname = 'Doe'
- IKKE operatør: Denne operatør viser en registrering, hvis betingelsen / betingelserne IKKE er SAND.
Syntaks :
VÆLG kolonne1, kolonne2, ... FRA tabelnavn WHERE NOT condition
Eksempel :
VÆLG * FRA EJENDOM IKKE Lname = 'Doe'
INDSÆT I
Hvis vi vil indsætte nye poster eller data i en tabel, kan vi bruge INSERT-forespørgslen. Vi kan bruge Indsæt på to måder:
- Her specificerer vi de kolonnenavne, som vi skal indsætte posten for.
Syntaks :
INSERT INTO table_name (column1, column2, ...) VALUES (value1, value2, value3, ...)
Eksempel :
Indsæt i Student (studentID, FName, LName, Address, City, Marks) Værdier (101, 'JHON', 'DOE', '# 21, MG ROAD', 'Bengaluru', 550)
- I dette behøver vi ikke angive kolonnerne i tabellen. Men sørg for, at værdienes rækkefølge er i samme rækkefølge som kolonnerne i tabellen.
Syntaks :
INDSÆT I tabelnavn VALUER (værdi1, værdi2, værdi3, ...)
Eksempel :
INDSÆT I StudentVÆRDIER (102, 'Alex', 'Cook', '# 63, Brigade ROAD, NEAR HAL', 'Bengaluru', 490)
Hvis vi vil indsætte i bestemte kolonner, skal vi følge nedenstående metode.
Eksempel :
INDSÆT I Student (studentID, FName) VÆRDIER (103, 'Mike')
SAMLEDE FUNKTIONER
En samlet funktion er en funktion, hvor værdierne for flere rækker er grupperet som input på bestemte kriterier, og en enkelt værdi returneres. Vi bruger ofte samlede funktioner med GROUP BY- og HAVING-klausulerne i SELECT-sætningen. Vi diskuterer GROUP BY, ORDER BY og HAV senere i dette afsnit. Nogle af de samlede funktioner er COUNT, SUM, AVG, MIN, MAX.
Lad os diskutere hver enkelt efter én.
- COUNT (): Denne funktion returnerer antallet af rækker, der matcher de angivne kriterier.
Syntaks :
VÆLG COUNT (kolonnenavn) FRA tabelnavn WHERE-tilstand
Eksempel :
VÆLG TÆLL (studentID) FRA Student
- AVG (): Denne funktion returnerer gennemsnitsværdien af en numerisk kolonne.
Syntaks :
VÆLG AVG (kolonnenavn) FRA tabelnavn HVOR tilstand
Eksempel :
VÆLG AVG (mærker) FRA studerende
- SUM (): Denne funktion returnerer den samlede sum af en numerisk kolonne.
Syntaks :
SELECT SUM (column_name) FROM table_name WHERE condition
Eksempel :
VÆLG SUM (mærker) FRA studerende
- MIN (): Denne funktion returnerer den mindste værdi i den valgte kolonne.
Syntaks :
VÆLG MIN (kolonnenavn) FRA tabelnavn HVOR tilstand
Eksempel :
VÆLG MIN (mærker) SOM mindst-mærker FRA studerende
- MAX (): Denne funktion returnerer den største værdi i den valgte kolonne.
Syntaks :
VÆLG MAX (kolonnenavn) FRA tabelnavn HVOR tilstand
Eksempel :
VÆLG MAX (mærker) SOM Højeste karakter FRA studerende
Bemærk: Vi har brugt aliasing her (AS new_name), som vi vil diskutere om kort tid.
GRUPP AF, HAV, BESTIL BY
Disse nøgleord (GROUP BY, HAVING, ORDER BY) bruges i en forespørgsel for at øge funktionaliteten. Hver af dem har en specifik rolle at spille.
- GROUP BY: Denne funktionalitet bruges til at arrangere en lignende type data i en gruppe. For eksempel, hvis kolonnen i en tabel består af lignende data eller værdi i forskellige rækker, kan vi bruge GROUP BY-funktionen til at gruppere dataene.
Syntaks :
VÆLG kolonnenavn (er) FRA tabelnavn HVOR tilstand GRUPPE VED kolonnenavn (er)
Eksempel :
VÆLG TÆLL (StudentID), Fname FRA Student GROUP BY Fname
- HAR: Denne klausul bruges til at placere betingelser, hvor vi har brug for at beslutte, hvilken gruppe der skal være del af det endelige resultatsæt. Vi kan heller ikke bruge de samlede funktioner som SUM (), COUNT () osv. med HVOR klausul. I en sådan situation er vi nødt til at have HAVING-tilstand.
Syntaks :
VÆLG kolonnenavn (er) FRA tabelnavn HVOR tilstand GRUPPE PÅ kolonnenavn (ER) HAR tilstand
Eksempel :
VÆLG Fname, SUM (mærker) FRA studenterGRUPPE VED Fname HAR SUM (mærker)> 500
- BESTIL BY: Dette nøgleord bruges til at sortere resultatsættet i stigende eller faldende rækkefølge. Det BESTIL BY nøgleord skal som standard sortere posterne i stigende rækkefølge. Hvis vi vil sortere posterne i faldende rækkefølge, skal du bruge DESC-nøgleordet.
Syntaks :
VÆLG kolonne1, kolonne2, ... FRA tabelnavn BESTIL EFTER kolonne1, kolonne2, ... ASC | DESC
Eksempel :
VÆLG TÆLL (StudentID), by FRA studenterGRUPPE EFTER BY ORDRE EFTER TÆL (StudentID) DESC
NULLE VÆRDIER
I SQL bruger vi NULL-udtrykket til at repræsentere en manglende værdi. En NULL-værdi i en tabel er, at en værdi ser ud til at være tom. Et felt med en NULL-værdi er et felt uden værdi i SQL. Vær opmærksom på, at en NULL-værdi er forskellig fra en nulværdi eller et felt, der indeholder mellemrum.
For at kontrollere nulværdien skal vi ikke bruge operatorerne som, osv. Det understøttes ikke i SQL. Vi har specielle nøgleord, dvs. IS NULL og IS NOT NULL.
- ER NULL Syntaks :
VÆLG kolonnenavne FRA tabelnavn HVOR kolonnenavn ER NULL
Eksempel :
Vælg Fname, Lname From Student Where Marks IS NULL
- ER IKKE NULL Syntaks :
VÆLG kolonnenavne FRA tabelnavn HVOR kolonnenavn IKKE ER NUL
Eksempel :
Vælg Fname, Lname From Student Where Marks IS NOT NULL
OPDATER og SLET
- OPDATERING: Opdateringskommandoen bruges til at ændre rækker i en tabel. Opdateringskommandoen kan bruges til at opdatere et enkelt felt eller flere felter på samme tid.
Syntaks :
OPDATER tabelnavn SET kolonne1 = værdi1, kolonne2 = værdi2, ... WHERE betingelse
Eksempel :
UPDATE Student SET Fname = 'Robert', Lname = 'Wills' WHERE StudentID = 101
- SLET: SQL DELETE-kommandoen bruges til at slette rækker, der ikke længere er nødvendige fra databasetabellerne. Det sletter hele rækken fra bordet .
Syntaks :
SLET FRA tabelnavn WHERE-tilstand
Eksempel :
SLET FRA Student WHERE FName = 'Robert'
Der er et specielt tilfælde her, hvis vi har brug for at slette hele tabeloptegnelserne, skal vi angive tabelnavnet. Dataene i den pågældende tabel opdeles.
Eksempel :
Slet fra elev
Et af de største spørgsmål, der opstår nu, er: Hvad er forskellen mellem SLET og TRUNCATE-kommando? Svaret er simpelt. DELETE er en DML-kommando, hvorimod TRUNCATE er DDL-kommando, også DELETE sletter poster en efter en og foretager en post for hver sletning i transaktionsloggen, mens TRUNCATE fradeler sider og foretager en post for deallocation af sider i transaktionsloggen .
IN og MELLEM operatører
- IN-operator bruges til at specificere flere værdier i WHERE-klausulen. Det fungerer som en forkortelse for flere ELLER.
Syntaks :
VÆLG kolonnenavn (er) FRA tabelnavn HVOR kolonnenavn IN (værdi1, værdi2, ...)
Eksempel :
VÆLG StudentID, Fname, Lname FRA Student WHERE City IN ('Delhi', 'Goa', 'Pune', 'Bengaluru')- MELLEM operatøren vælger en bestemt værdi inden for det angivne interval. Det er obligatorisk at tilføje begyndelses- og slutværdien (Range).
Syntaks :
VÆLG kolonnenavn FRA tabelnavn HVOR kolonnenavn MELLEM værdi1 OG værdi2
Eksempel :
hvordan man indstiller sti til java
VÆLG StudentID, Fname, Lname FRA Student WHERE Marks MELLEM 400 OG 500
Aliaser i SQL
Alias er en proces til at give en tabel eller en kolonne et midlertidigt navn, så det hjælper, når forespørgslen er kompleks. Det øger forespørgslens læsbarhed. Denne omdøbning er midlertidig, og tabelnavnet ændres ikke i den oprindelige database. Vi kan alias en kolonne eller en tabel. Nedenfor har jeg nævnt begge syntakser.
Det syntaks til kolonnealiasing :
VÆLG kolonnenavn AS aliasnavn FRA tabelnavn
Eksempel til kolonnealiasing :
VÆLG CustomerID AS ID, CustomerName AS Customer FRA Kunder
Syntaks til tabel aliasing :
VÆLG kolonnenavn (er) FRA tabelnavn AS aliasnavn
Eksempel til tabel aliasing :
VÆLG S.Fname, S.LName FRA Student som S
Dette bringer os til slutningen af denne SQL Basics-artikel.Jeg håber, du har forstået begreberne i SQL-basics.
Hvis du ønsker at lære mere om MySQL og lær at kende denne open source relationsdatabase, så tjek vores som kommer med instruktørstyret live træning og projektoplevelse i det virkelige liv. Denne træning hjælper dig med at forstå MySQL i dybden og hjælper dig med at opnå mestring over emnet.
Har du et spørgsmål til os? Nævn det i kommentarfeltet i dette SQL Basics, og vi vender tilbage til dig.